Behandling

Body Self Development System er en unik og anerkendt behandlingsform, der er udviklet i Danmark gennem tre generationer med Ole kåre Føli og sønnen Bengt Valentino som grundlæggere.

Body SDS har mærkbare resultater med blandt andet:

  • Betændelsestilstande i kroppen
  • Musearm
  • Spændingshovedpine og migræne
  • Skulder-, nakke- og rygproblemer
  • Knæ- og hofteproblemer
  • Angst
  • Stress
  • Søvnbesvær
  • Forebygge skader
  • Optimere ens præstationsevne

Få balance i krop og sind

Kroppen er dit forankringspunkt i alt, hvad foretager dig, hvad enten det drejer sig om arbejde, familie eller personlig udvikling. Jo bedre du er til at mærke dig selv og de signaler, som kroppen konstant udtrykker, jo lettere vil det være at leve et liv i balance med overskud og bedre livskvalitet. Desværre er det blevet normalt for mange, at de negligerer de mange tegn kroppen afgiver og dermed bevidst eller ubevidst overskrider deres grænser. Ofte resulterer det i fysiske og psykiske ubalancer bl.a. i form af skader, stress og angst.

BODY SDS er for dig, der ønsker at arbejde med en akut fysisk skade, følelsesmæssige ophobninger eller hvis du generelt ønsker en større vitalitet i din hverdag.

En BODY SDS behandling er en dybdegående, pulserende massage af hele kroppen, hvor der arbejdes helhedsorienteret med muskler, led, organer, zonepunkter, meridianer og ikke mindst vejrtrækningen.

Behandlingen er designet til at frigøre fysiske, mentale og psykiske blokeringer og spændinger, samt styrke kroppens kredsløb og lymfesystem. Det er med til at støtte kroppens aktive selvregulering og har en udrensende effekt.

 

Der er stor sandsynlighed for, at behandlingen indebærer massage af maveområdet, derfor anbefaler jeg ikke at spise et stort måltid 2 timer op til sessionen.

Når du ankommer, vil behandlingen indledes med en kort samtale, hvor vi sammen kan forventningsafstemme, hvilket fokus du ønsker at have for sessionen, da hver behandling skræddersys efter dine behov. Herefter lægger du dig på briksen under et tæppe iført undertøj. Der arbejde både på for- og bagsiden af kroppen.

Det er meget individuelt, hvordan man har det efter en session. Nogle kan være meget trætte, andre opleve at være blevet genopfyldt med energi, hvor nogle ligeledes kan opleve en efterfølgende kraftig reaktion, hvis kroppen har frigivet dybe følelsesmæssige ophobninger.

Sørg for at drikke en masse vand for at understøtte den udrensende proces.

Scroll til toppen

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.