Firmaaftaler

Stress er en stadig voksende udfordring på arbejdsmarkedet. Derfor tilbyder mange virksomheder deres medarbejdere kropsbehandling eller yogaundervisning for at skabe bedre trivsel, mindske stress, samt reducere sygefraværet. Alt i alt er det med til at fremme et sundere miljø for de ansatte, styrke produktiviteten og dermed forbedre virksomhedens økonomi.

  • Behandling på virksomhedens adresse med et minimum på 4 behandlinger og et maksimum på 6 klienter per gang.
  • Behandling på min klinik med individuel tidsbestilling.

Ønsker din virksomhed at tilbyde yogaundervisning vil det foregå på firmaets adresse. Det kræver et roligt rum med god plads til en måtte per deltager. Timens længde og tidspunkt aftales efter behov. Undervisningen vil være designet efter niveauet på holdet, så alle kan deltage og få det optimale ud af sessionen. En typisk yogatime vil indeholde vejrtrækningsøvelser, solhilsener, styrke- og udstrækningsøvelser og vil altid afsluttes med afspænding.

Gennem en fast yogapraksis styrker og smidiggør man kroppen, optimerer immunforsvaret og skaber en større kropsforståelse, som medfører sundere og mere produktive medarbejdere.

Scroll til toppen

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.